Rysteribs med mynte, salvie og sort peber

 

Ribs er et lidt overset bær, men de her rysteribs er vidunderlige og er både nemme og fuldstændig fantastiske på en sommeraften, sammen med en fedtdryppende lammekølle og nye kartofler.

IMG_9204

Ribs er efter min mening de smukkeste bær i haven. Den måde sommersolens stråler skinner igennem de lille bær og giver det den der dybrøde, men samtigdige også saftige farve er helt fantastisk. Men det bliver straks lidt mere kompliceret når man har plukket dem og gerne vil sylte. Dets sødme gemmes bag en gennemtrængende syre, og kernerne bliver stenhårde, hvis de får for meget varme. Min svigermor laver altid en fantastisk gele af dem, men der skal de plukkes når det er knap modne, her hvor pektinindholdet (pektin er det naturlige stivelse der findes i bær, især umodne (vilde) æbler og stikkelsbær, men også umodne ribs og som man også kan købe og tilsætte f.eks. Økologiske Melatin). I år nåede jeg først frem til ribsene i naboens have, da jeg så duerne var godt igang, og her var de fuldmodne, men jeg fik da plukket et par kilo. Det ene kilo lavede jeg syltetøj af efter en opskrift i Tørsleffs grønne syltebog – en uundværelig klassiker i køkkenet (bare reducer Atamonen til kun at skylde glassene i eller til nødstilfælde). De tre glas står nu i kælderen og jeg tror det vil være godt i en hjemmelavet rulade med knasende sukker og måske flødeskum. Det får vi at se.

Det andet kilo måtte jeg gøre noget hurtigt med, for her var vi på vej ud af døren og op til nogle gode venner og et helstegt lam – og bingo! Rysteribs. Den hurtigste måde at få noget rigtig godt – måske det bedste ud af ribs. Nem og hurtigt;

IMG_1216    IMG_1219

  • Ribs
  • Frisk mynte og frisk salvie (ligger i min top fem over krydderurte; godt til lam)
  • Sukker
  • sort friskkværnet peber
  • og lidt salt

Mængderne må du sjusse dig til, men der skal nogenlunde godt med sukker og massere af urter. Smag på bæerne først, så giver sukkermængden mere mening.

Bærene ordnes og evt skyldes hvis der er skidt på dem. find en relativ smal og høj bøtte, hvor du kan komme bær og urte i, i lag. Skyld og hak krydderurterne. Kom herfter bær, urter, ganske lidt salt, sukker og peber i lag og stil på køl uden af røre i dem. Lad det stå til I skal spise (gerne en til to timer), og vend så bærene rundt i det gumsede sukkerlage, bærsaft og urter. De her bær blev rigtig gode til det langtidsstegte fuldfede lam med deres syre, sødme og saftighed, men de vil også være lige i øjet til en grillet makrel, en stegt kylling gode vedhængte bøffer, eller fedt og godt krydret kød fra nakkekarmen.

Næste gang vil jeg komme dem i en tabuler til sidst, med chili, couscous, citronskal og massere af friskhakket bladbladet persille.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s