I lørdags var jeg med til åbningen af en byhave i Albertslund. Stemningen var spirende og forventningsfuld – men også en lille smule afventede. Folk stimlede sammen i periferien, og bevægede sig langsom med midten.  I starten, da vi gik igang med de runde betonbede, var det børnene der kom – og et par engageret damer. De tog fat – og ville jorden og det grønne. Det inviterede flere og flere ind. Og så gik det et stærk – jeg kunne næsten ikke følge med – folk kom til og tog fat – og lige pludselig var alle de nye bedde, og endda også de gamle trappebede plantet til, vandet og fyldt med nyt liv. Det blev spist kage og dukket kaffe, mens børn og vokse gik rundt og betragtede den nye plads.  Det samme rum, nu fyldt med spirende liv, og nye muligheder. Historier fra hele verden fortæller, at den her slags haver får lov til at stå ugeneret – det bringer liv og engagement frem hos de fleste. Endnu et fantastisk initiativ og oplevelse. 

 

IMG_3226 IMG_3236 IMG_3248 IMG_3270 IMG_3257 IMG_3239 IMG_3240 IMG_3241 IMG_3270 IMG_3260 IMG_3262 IMG_3247 IMG_3222

Kryddereddiker er en vigtig ingrediens i mit køkken – især sidst på vinteren, hvor de sødlige vintergrøntsager skal have lidt ekstra omsorg

 

Processed with VSCOcam with f2 preset    Processed with VSCOcam with f2 preset

Vi står lige på tærsklen til en fantastisk sæson. Nu higer man også efter friskhed og sprødhed, og jubler over de små bitte skud af mælkebøtter, skvadderkål, ramsløg , der pibler op og vidner om, at mere er på vej. Det er heldigvis tidligt sæson for stenbiderrogn, og lige om lidt, kan der høstes de første vårsalater og tidlige radisser. Men vi må væbne os med tålmodighed, og stadig forsøge at peppe vintergrøntsagerne lidt op så de når i mål.

OG til det kan jeg  anbefale af forberede sig lidt – et års tid i forvejen og fylder depoterne med kryddereddiker.

Jeg bruger rigtig ofte eddike i min madlavning.  ” Det mangler lidt syre” plagiere mine børn mig med, og den er god nok. Jeg hader når der mangler syre og synes ofte, den kunne have brugt lidt mere. Jeg ELSKER også en god vinaigrette, og pøser altid rigelig af den på min salat.

Men man kan hurtig købe sig fattig i gode eddiker, hvis man vil have et stort udvalg. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale, at man lave nogle af dem selv. Jeg laver eddiker når jeg har hvad der skal til, og det er især i forår og sommerhalvåret og meget af det, er fra min egen have. Jeg laver de fleste på æble- eller vineddike, som ikke koster alverden, men jeg har også brugt lagereddike, som virkelig ikke koster meget. OG den kan købes økologisk. Mit næste skridt er at lave min egen eddike af sjatter og most. Det sker, når jeg har fået skaffet mig en eddikemor og derefter må jeg prøve at lagre dem.

Men til en start kan det gøre ret enkelt. Find nogle fine flasker. Rengør dem grundigt og husk at skolde dem. Kom den smaggiver (som også er skyldet) ned i flasken, du ønsker eddiken skal tage smag af. På billedet ovenfor, har jeg krondild, hyldblomst, fuglekirsebær (som jeg havde udstenet – det vil jeg ikke gøre næste gang, da meget smag sidder i stenen) og estragon. Eddiken skal nu stå mørkt og køligt, og gerne et års tid, før den er rigtig god. Men man kan jo prøve sig lidt frem. Jeg tror jeg til sommer vil forsøge mig med fennikel, solbærblade og valnød.

Jeg bruger de forskellige eddiker til mad, hvor de, med deres smag og syre, løfter eller supplerer oplevelsen. Estragoneddiken er helt perfekt til mayonnaise og lette dampede grønsagsretter. Hyld gør det godt i agurksalat og til grønkålsalat. Kirsebæreddiken smagte jeg julemiddagen til med og dildeddiken passer godt til vinterens grønsagssupper.

Nedenstående suppe, blev ekstra god, da jeg havde overlår og underlår + vinger fra en kæmpe økologisk kylling, som skulle koges med, da jeg havde lovet drengene “Pollo og Pesto” pizza dagen efter (Igen et godt argument for at lave madplaner!). Ellers brug hønse eller grøntsagsfond.

 

Kartoffel/porresuppe smagt til med dildeddike og baconfedt

Processed with VSCOcam with f2 preset

1 kilo kartofler

4-5 store porre

Hønsefond eller hel(e) kylling(e stykker) til dagen efter

Kryddereddike (dild eller estragon er god her!)

Lidt fed fløde

Laurbærblade

1-2 fed hvidløg

Hvid peber

salt

God bacon

Kartofler og porre vaskes/skrælles og kommes i stor gryde med hvidløg, lauerbærblade og evt en kornfed kyllings eller hønsefond. Suppler med vand, til det nogenlund dækker det hele.

Kog op, og skum af – (tag kylling op, efter 15min, så den ikke mister al saft og kraft, til måltidet tiltænkt den) – lad resten simrekoge, til det er godt mørt.

Skær, imens suppen simre, en god bacon (evt din egen?) i små tern og steg dem sprøde ved svag varme og stil til side – men gem fedtet!

Fisk laurbærbladne op og blænd suppen, med en stavblænder, til den en fin jævn og cremet i konsistens. Kom en sjat fløde i, til af afgrunde porresmagen. Smag til med salt, hvid peber, baconfedt og dildeddike.

SPIS!

Dagen hvor jeg lavede suppe, var ramsløgene i haven blevet så store, at jeg snitte lidt, til at toppe af med. Det var godt! – Dildeddiken gjorde virkelig også underværker for de vintersøde kartofler og porre.

 

 

 

IMG_0094

 

Et havenetværk

– og så tager jeg fat igen hvor jeg slap – lige der, hvor deadlinen stod for døren og mørket for alvor have lagt sin klamme arm tungt om mine skuldre. Lige der tager jeg fat igen – nu allieret med lys og året første solsortsang tidligt i morges. TAK!

– og i går mødtes jeg så med en gruppe dejlige damer fra området, og vi besluttede at lave et havenetværk – og det er det jeg lægge ud med at linke til. For det er åben for alle – også folk der bare gerne vil snuse til livet i provinsen og ikke mindst livet i haverne i provinsen!

IMG_8293

 

NB billedet af de stribede beder herover, er ikke hentet fra denne opskrift – faktisk egner den her bedesort sig ikke så godt, men et var det bedste billed af beder jeg havde. Brug de lange rødbeder, og kør saften af de største og kog de mindste.

De her beder er fantastiske som garniture til oksekød – fx mørbrad, som egentlig ikke smager af så meget, men som er mørt – men også til en grydestegt okseklup eller en anden fattigmand-udskæring (som tit er de mest smagfulde). Fedtet fra marven fremhæver både rødbederne, og især oksekødet smag.

til 5-8personer

4kg lange rødbeder

1 flaske fyldig rødvin

2 spsk æbleeddike

2-3stk oskemarv (det kan købes i delitatesseforretninger eller bestilles hos slagteren. Køb så du også har i fryseren)

Godt med frisk timian

Flagesalt til tilsmagning

Start 2 timer før middagen med at ordne, skralde og køre 2 ud af de 4 kg rødbeder på en saftmaskine. Saften herfra kommer du i en gryde, sammen med eddike og rødvin. Lad det koge op, og skum af – skru helt ned og lad det simre uden låg og reducere helt ned, til det er sirupagtigt og kraftigt. Det tager 1 -1½ times – men afhænger af varme og grydens størrelse – så brug dine fornemmelser.

Alt imens, skylder og koger du de resterede beder i godt saltet vand  – gerne de midste af dem. De skal koge, så der stadig er bid i dem. Det vil sige ikke helt møre. Stik en gaffel i den undervejs, så du har føling med konsistensen.  Nå du vurderer de er færdige, kommer du dem i koldt vand, så de er klar til at blive smuttet ud af skralden. Skær dem i mundrettet størrelser og stil til side med et klæde over, mens du gør reduktionen klar.

Smelt marven i en lille gryde eller på pandne ved svag varme. Kom det klare oksefedt ned i reduktionen, og smag den til med salt. Kom rødbedestykkerne ned og vend rundt sammen med den friske timian. Husk forklæde!

Server straks på et dybt fad og husk folk på at få godt med reduktion med.

IMG_0989

Så er det æbletid – og måske har du eller din nabo så mange æbler i haven, at du kan komme et kilo eller to igennem saftpresseren og bruge saften i denne opskrift?

Skanken på svinet bliver ofte undervurderet – men det er også en kende besværlig at have med at gøre. Et meget vigtigt element når man har med skank at gøre, er tid. Men med god tid, og godt med smag til at supplere fedtet, bliver kødet helt fantastisk og er efter min mening noget af det mest velsmagende på grisen overhovedt.

Den her opskrft er inspireret af en gammel Piccalilli pickles opskrift fra Tørsleffs grønne syltebog – jeg havde engang fået lavet for meget lage, og brugte det, sammen med noget lyst pilsnerøl, til at brassere skanken i – Det blev slet ikke dårligt.  Jeg erstatter her karryen med et par dildskærme, men en god sød karry er noget egentlig også meget godt.

Til to-tre skanke bliver der rigeligt kød til  6-8 personer 

2-3 økologiske svineskanke (hvis man spiser meget kød, rækker det måske ikke til ovenstående)

1l æblemost eller frisk æblesaft fra din egen maskine

1l pilsner

2,5dl æbleeddike

250gr rørsukker

2 store madæbler

2-3 store løg

2-3 dildskærme

50gr sennepspulver

50-80gr hvedemel

2dl rapsolie

salt og hvid peber

Start med at snitte lidt i sværen på skanken og brun dem så godt af i en tykbundet gryde.  Kom skankene op på en fad og stil til side, mens du hurtige rister løg og æbler i det varme fedt. Kom æbler og løg på fadet sammen med grisen, og gå så igang med brasseringslagen

Æblemost/saft, øl, eddike og sukker bringes i kog. Sennepspulver, hvedemel røres med olien og lidt kold eddie til en jævning og kommes i “suppen”. Dennes koges nu igennem  under omrøring. Smag til. Det er vigtig at der er godt med salt og syre. Juster evt. Kom gris, løg , æbler, og dildskærme ned i gryden og skru godt ned for varmen – nu skal det simre ganske let under låg, end til du kan fornemme på kødet at det er godt mørt – og det tager gerne 2-3timer. Det gør du ved, enten at stikke en gaffel ned i kødet og træk – her skal kødet give efter. Hvis du er i tvivl, kan du tage en skank op på et bræt og smag på kødet. Det SKAL være rigtig godt mørt.  Sværen bliver på den her måde helt blød og ikke særlig behagelig i munden.

Til det her kød egner en let bitter efterårssalat med grønkål og radicchio, rødløg, persille, friske æbler og valnødder sig rigtig godt. Godt brød og kogte  rodfrugte vendt i citron og lidt smør. Og så et godt glas koldt øl!

Billede

Da jeg var barn var roulade og sandkage mine to absolut favoritkager

– og heldigvis boede vi sammen med min farmor, og hun bagte dem ofte og især når vi høstede  (måske var der grunden til at de var mine favoritkager)

Her i huset spise vi sandkage når det tordner og forleden bagte jeg denne her roulade da min søster,mand og børn kom på besøg. Den tog lige præsis 10min at lave. OG da jeg nogle uger forinden havde lavet syltetøj, af den overflod af  ribs fra vores og især naboens have, og det var blevet alt for tynd, var den oplagt at komme i kagen og så komme friske bær på toppen.

Ellers et hurtigt opkog af alskens frosnebær, tilsat en god mænge sukker og let afkølet også fantastisk – æblemos kogt med vanilie og vendt med flødeskum eller en god chokoladecreme.

Roulade egner sig ikke til at blive gemt, men skal spies med det sammen.  Man kan justere  opskriften og komme mere mel i, så blive kagen mere tung og lidt mere velegnet til at gemme en dags tid.

Roulade 20-24 stik.

2 æg

175g sukker

3/4 dl varmt vand

2.tsk. bagepulver

75g hvedemel (1,5dl)

50g kartoffelmel (3/4dl)

Fyld – 1,5 – 2dl. frugtmos eller syltetøj (varmet, og ikke får vådt)

Pisk æg og sukker godt sammen til det er hvidt og luftigt. Kom det varme vand i og fortsæt piskningen nogle minutter. Sigt melet og bagepulveret i på én gang og rør det hele godt sammen. Hæld dejen ud på et stykke bageparpir på en bageplade og fordel den jævnt i en firkant – den må ikke blive for tynd!

Forbered allerede nu et stykke bagepapir med sukker støet på til når kagen er bagt!

Bag kagen i en meget varm ovn – 250-270grader, i ca 5 min til den er lysergul – hold godt øje. Hvis din ovn bager ujævnt (hvilke virkelig mange ovne gør) så vend den efter de 5 minutter og giv den et minut i modsatte hjørne.

Tag kagen ud og og læg den med det samme omvendt over på det andet stykke bagepapir med sukkeret og træk nu det bagte stykke bagepair af undersiden af kagen – det skal gøres hurtigt med forsigtigt, så kagen ikke rives med.

Fordel nu fyldet, som gerne må være varm og ikke for vådt,  jævnt ud over kagen og rul den hurtigt sammen – brug bageparpiret som hjælp, så kagen bliver godt fast. Lad den afkøle på papiret med sammenføjningen nedad.

Server med friske bær på toppen eller fødeskumog en god kop kaffe eller te, og se så; nu hygger vi!

IMG_7616

Lige nu bugner haver og marker med de mest fantastiske grøntsager og urter så det bare med at fylde depoterne op. En pesto lavet på sæsonens urter er en god måde at omfavne alle de andre  fantastiske grøntsager.

Grundelementerne i pesto er som bekendt; en fast moden ost, nødder, urter og olie

Et godt bud lige nu

Pesto på persille, krondild og mandler 

3 bundter persille

3-4 Friske Krondild-frøstande (klip de yderste friske frø af og brug kun dem)

200gr Parmasan (revet)

10 mandler

2 Citroner (skalden fra dem begge, saften fra én)

1 fed frisk hvidløg (skåret i tre strykker)

Olivenolie (en god jumfrulig en af slagsen)

salt & peber

Kom alle ingredienserne i en blender og kør det til den konsistens du fortrækker – den kan være lækker både lidt grov og helt fintdelt som på billedet. HUSK at smage til – den skal balancerer mellem syren og den blødhed osten og mandlerne giver.

IMG_1509

Så er det på lørdag d. 20.juli vi for første gang her på Svenstrupvej  slynger honning fra det første stade i vores have – og vi glæder os MEGET. Bifamilien har knoklet rundt i alle haverne i kvarteret siden vi flyttede ind, så der er kommet den dejligste mørkegule blomsterhonning i tavlerne.
Vi slynger mellem kl. 16-17. Man kan komme forbi med sit eget glas og tappe den lune honning direkte fra slyngen. Det vil koste 10kr pr 100gr og man kan max hente 1kg pr familie. KL.17:30 vil der være mulighed for at spise aftensmad med for 100kr per voksen/50 pr barn. Vi laver en ordentlig gryde suppe på sommerens friske grøntsager og et par gode økologiske høns, nybagt brød og hjemmelavet hyldeblomssaft. Tag selv de kolde øl, tæpper og service med. Skriv her om I kommer og henter honning og spise med – så ved vi hvor mange vi skal lave til. Vi ses!

Adressen er; Svenstrupvej 14, 2700 Brønshøj – meget tæt på Vanløse

Billede

IMG_1178

Vi nåede ikke i jorden – sådan rigtig i år. Den skal graves igennem – rødder skal fjernes, og så skal der noget god næringsrig muld og hestemøj på. Derfor er salaten sat i kasser i år. Sammen med hjulkronen, drueagurkerne, løg og lidt kål. Nu må vi se hvor meget kamp om pladsen der bliver. Ellers står der grønkål, rødkål, broccoli og stangbønner alle mulige steder rundt omkring i haven. Egentlig også ret hyggeligt. Vi er jo lige kommet ind i haven..

Det blev helt udemærket og langt bedre end ingenting!

IMG_1364

I går tog vi et smut ind i Botanisk Have – Torben, min svigerinde, drengene og jeg. I sekundet jeg træder indenfor spørger jeg mig selv; hvorfor  kommer vi/jeg ikke her noget oftere. Det er et himmelsk sted i København. Parken, bedene, væksthusene og det næsten poetiske palmehus får mit hjerte til at banke hurtigere – eller måske snarre langsommere. Der er fred, smukt og utrolig meget liv og vækst mens byens travlhed svagt fornemmes lige ved siden af. Drengen, som undervejs havde givet udtryk for en vis skepsis for turen, blev stille og eftertænksomme, og gumlende på en lakridsrod gik de rundt i den store have, og spurte ind til et hav af planter og store sære træer.

IMG_1164      IMG_1172

Vi fik en ret god kop kaffe i den lille cafe (kagen var derimod ret dårlig) og på en kølig sommerdag som det var i går, var det næsten som en omfavnelse, at tæde ind i palmehusets varme og fuglekvidder. Carl, der var på min arm kunne næsten ikke få hoved langt nok bagover. Jeg sendte en kærlig tanke til Brygger Jacobsen, som i sin tid skænkede københavner denne oase midt inde ved Nørreport. Det var godt tænkt!

IMG_1176

Ved udgangen ligger et lille udsalg af planter, postkort, frø, plakater, bøger – alt der har med have og planteliv at gøre. Det er en fin lille turistbix, men jeg fik nu også mange minutter til at gå derinde (til lettere utålmodige drengepust i baggrunden). Der findes nogle smukke plakater, og fik da også nogle stykke hjem.

IMG_1175      IMG_1151

Jeg vil tage derind igen snart – med mine søstre, eller en god ven. Bare gå derinde og mærke, dufte, lytte, og tale sammen, mens byen suser forbi lige ude bag hegnet.