Processed with VSCO with f2 preset

Her i januar er der massere af gode vintergrøntsager – kål, kartofler, rødder og beder. Det er oplagt at lave simre-retter, mos og bagte grøntsager og endnu mere oplagt at bruge massere af varme krydderrier som egner sig godt lige nu.

Men det er alligevel svært ikke at længes efter det sprøde og det friske. Med kål kan man komme langt, hvis man spiser den rå eller kun tilbereder den ganske let.

Se opskrift på sprøde grønkålchips her

At dyrke spire i sin vindueskarm er også en mulighed. Om vinteren er det lyset der primært begrænser dyrkning på vores breddegrader. Vinteren betyder derfor, at vi spiser af vores forrådskammer, hvor de langstidsholdbare knolde og rødder er gemt og hvor havens præservering står på hylerne. Det er også om vinteren at vi dyrker de varme krydderier i maden, som kommer langvejs fra. Men en ting man kan dyrke, er spire eller mikrogrønt. Her jnuar er der igen så meget lys at det kan lade sig gøre – det er også nu man kan begynde at lave sine egne chiliplanter.
Man kan købe spirerkasser, der i lag, gør, at man kan spire flere ting på en gang. Forskellige slags bønner, radiser, rødbede, mezuna, karse, chiafrø, bukkehorn, hvedegræs etc. Man kan også lave en spirebakke selv.

Hvad du skal bruge er ganske enkelt

  • En beholder – emballage bakker, potter, flade glas eller de særlige spirebakker
  • Et vækstmedier- vat, hampmåtter eller såjord
  • Vand – i en forstøver eller lille vandkande
  • Frø

Fordel vækstmediet i din beholder – gennemvand det, til der kan presses vand ud, når man trykker. Fordel frøene tæt på mediet – det handler om at få spire , så de må virkelig gerne være tæt. Fugt frøende på oversiden med forstøveren og dæk nu beholderen af, med husholdningsfilm, en lille glasplade eller et låg. På den måde tørrer frøene ikke ud inden de spirer. Man kan også lade de lidt større frø, som ærter og bønner, stå i vand natten over, inden man sår dem.  Stil beholderen i et sydvendt vinduet. Når kimbladene er kommer frem, kan overdækkes tage af og spirene vandes med bestøveren til man har klippen de sidste af.
Karse spirer hurtigt – og er klar til at spise på 8.dagen – andre frø kan være lidt længere tid om det.
Det er lækkert bruger spire i de klare ramen-ligende vintersupper, på toppen af en pølsemad, blandet med kimchi eller bare i kålsalaten. Det er en tiltrængt sprødhed i en mørk tid.

 

 

 

 

 

20140714-222257-80577562.jpg

 

Stikkelsbærtærte med kirsebærvin

En kraftig velsmagende tærte af de hele bær, sprød mandlebund, kamelliseret puddersukker og kirsebærvin

 

Jeg var på gården forleden, og plukkede en skål stikkelsbær. Jeg plukker altid bær, hvis jeg får mulighed for det, men det er ikke altid jeg har tid eller mulighed for at sylte eller tilberede dem med det samme. Ej heller den her gang, så stikkelsbærrene kom direkte i fryseren, efter de var nippet.

 

Stikkelsbær er, ligesom ribs, et lidt overset eller undgået bær – måske fordi man kan stikke sig så smerteligt når de plukkes. Stikkelsbærbuskene er, ofte af netop den årsag, også fjernet fra haven, hvilket er en skam, for det er et meget velsmagende bær. Der findes mange forskellige sorter. På nogle sorter egner bærerne sig bedst som grønne, andre både de grønne og de modne bær. Der er stor forskel på smagen. De umodne stikkelsbær er voldsomt syrlige og faste, men smager fantastisk i grød eller kompot. De modne bær kan spises direkte fra busken – dog med øje for tornene! Der er efterhånden kommet tornefrie stikkelsbærbuske på markedet, men det forlyder, at bærerne ikke smager lige så godt som det gamle sorter.

 

Jeg hev mine bær op af fryseren efter et par dage, og lavede denne karamelliseret tærte af de hele bær lynsyltet i kirsebærvin og spiste den med skyr rørt med god vanilje og flormelis.

 

 

Stikkelsbærtærte med kirsebærvin

 

Fyld

 

200gr friske eller frosne stikkelsbær

 

50gr + 50gr puddersukker

 

1dl kirsebærvin

 

Kom det friske eller ny-optøet bær i en skål og kom de første 50gr sukker og vinen ved. Lad bærene stå og trække imens du laver dejen og til den har hvilet.

 

Bund

 

200gr hvedemel

 

100gr mandelmel (hele mander med skal, blendet så fint som muligt)

 

100gr sukker

 

150gr blødt smør

 

1 æg

 

kn.sp. salt

 

 

 

Bland alle dele godt sammen i en skål med fingrene. Klap det sammen til en bold, og film det. Kom tærtedejen i køleskabet for at hvile i min. to timer

 

Tag dejen ud, og pres den jævnt ud i en tærtefad med fingrerne og prik den med en gaffel. Da mandelmelet ofte er lidt groft, er den svær at rulle ud, men du kan jo prøve.

 

Sæt tærte på frys i en time, så den ikke skrumper i ovnen når du bager den.

 

Efter den time tager du dejen op. Tag bærerne fra lagen, og fordel på tærten. Drys de sidste 50gr puddersukker over, og kom et par spiseskefyld af den søde lagevin på.

 

Bag kagen ved 170gr i ca. 30min. Hold øje – bunden skal bære bagt mørk uden at være brændt, og bærerne skal være let kamelliseret. Tiden kan variere lidt, alt afhængig af hvilken type og størrelse stikkelsbær du har brugt, så hvis du er i tvivl og den er lidt lys, så giv den 10min til.

 

Server  med skyr rørt med lidt flormelis og god vanilje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ølandshvede er en mirakelsort, der smager vidunderligt af korn og giver en fantastisk saftig krumme

20140622-214919-78559821.jpg
Foto Marie Hertz

Forleden stod jeg på Brønshøj Torv og talte om Mere liv i Haven. I den forbindelse havde jeg, blandt andet, bagt brød til smagsprøver på halv hvede og halv sigtet ølandshvede. Jeg fik lovet at lægge en opskrift ud så her kommer den.

Humlen ved ølandshvede er, foruden en fantastisk dyb nøddeagtig smag, dets høje protein og glutenindhold. Gluten er det protein man trækker ud ved at ælte, og med ølandshvede kan man få en meget elastisk dej, uden så meget mel. Det giver et dejligt saftigt brød, men det kræver en rørermaskine, for der skal virkeligt æltes!

Flere spurte om jeg bagte på stenplader eller i mere professionelle ovne. Nej; jeg bagte den dag herhjemme, i endda meget gammel husmoderovn. Tricket er, at skrue op på max varme, og også lade bagepladerne bliver knaldvarme. Slå brødrene op direkte på bordet og læg dem forsigtigt på bagepapiret. Træk dem herefter over på de varme plader. Bag brødene på max varme til de er mørke og lækre. Åben ikke ovnen undervejs! – så lukker du dampen ud, der blandt andet gør, at brødet kan hæve op.

Lær at lave din egen biga/surdej her

2 stks flotte brød

5dl iskoldt koldt vand
1,5 dl biga (meget flydende surdej – kan laves selv over en uge, eller købes i fx. Meyers Deli)
2-15gr gær (alt afhængig hvor travlt du har – mere gær, hurtigere klar, men med mindre baggrund i smagen)
400 gr sigtet ølandshvede
200 gr hvedemel (evt mere – alt mel er forskelligt)
15 gr salt

Rør dejen og hold evt lidt mel tilbage. Dejen skal være som semi tyk havregrød.
Kør dejen på max omdrejninger på maskinen og hold øje. Dejen ændrer overflade og bliver blank. Den skal tilsidst slippe indersiden af skålen, og lyde som slag på en kornfed bondekones lår. Voldsomt men nødvendigt! Ca. 12-15 min tager det.

Herefter skal dejen hæve 5-8 timer (eller mindre hvis du har kommet mere gær i). Se ofte til den – med surdej må man føle, dufte og se sig frem.

Vend forsigtigt dejen ud på melfyldt bord og del dejen med en bagespatel, uden der går luft ud i to brød, og kom på bagepapir og over på de varme plader.

Bag ved max varme i 18 – 20 min

Så er det sommer! Og selv om kalenderen melder om fuld gas, har jeg besluttet at nydelse og overflod af sommerens aller bedste elementer skal have første prioritet.Det kan nemlig godt kombineres.

20140606-112631-41191880.jpg

Jordbær med fløde som mødesnack, asparges i madpakken, jomfruhummere som bålmad og så mange svømmeture, og gåture med drengene som jeg overhovedet kan presse ind i programmet. Og med mine forskellige arrangementer og workshops vil jeg gerne selv ud og plukke og samle på markerne, så jeg ikke snyder mig selv for den nydelse. Og så endnu engang ferie i det danske sommerland. Ned til Møn og svalerne (og myggene) – Mols og den vidunderlig vind.

TAK DU KÆRE DANSKE SOMMER!

 

 

20140606-113255-41575056.jpg

20140606-111100-40260272.jpg

 

20140606-111125-40285582.jpg

20140606-111144-40304398.jpg

20140606-111204-40324926.jpg

20140606-111227-40347267.jpg

 

20140606-111723-40643417.jpg

20140606-111830-40710656.jpg

20140606-112018-40818780.jpg

Billederne viser

Gilltet (over bålet) jomfruhummere med nyekartofler, grillet hjertesalat med nye løg og brunet smør og hjemmerørt mayo på estragoneddike

Asparges med rygost og fjorrejer

Kalvefrikassé med nye grønssager

Spinatbrød og fårefeta over bålet

Mettes rababerkage

Radisser – massere af radisser

Sol over gudhjem – derhjemme (på øren) – der er den bedst!

Vilfreds krabbe, Erik (den spiste vi nu ikke)

 

 

Så er vi efterhånden kommet så langt hen i sessionen at krydderurterne igen kan hentes i beddene. Lige nu er citronmelissen og mynterne helt vidunderlig og det samme er 2.års persille, koriander og måske bronze fennikel hvis man er heldig. Og de skal ind og på maden – fx sammen med citronskal, salt og snithvidløg og på pizzaen eller på risene. I kogende vand med lidt citronsaft eller hakket og blandet med smør – de klæder alt!

Citronmelissen står især udsat for at blive glemt da den vokser som ukrudt og ikke særlig tit bliver omtalt, men den smager så dejligt!

Her er en god blanding af mynte, citronmelisse og persille kommet i selskab med krydret kikærter, yoghurt, rødløg, tomat, agurk, olivenolie, citron og sesam og serveret til en sød og fyldig kardemommekylling med korender.

 

20140512-201307.jpg