Processed with VSCO with f2 preset

Her i januar er der massere af gode vintergrøntsager – kål, kartofler, rødder og beder. Det er oplagt at lave simre-retter, mos og bagte grøntsager og endnu mere oplagt at bruge massere af varme krydderrier som egner sig godt lige nu.

Men det er alligevel svært ikke at længes efter det sprøde og det friske. Med kål kan man komme langt, hvis man spiser den rå eller kun tilbereder den ganske let.

Se opskrift på sprøde grønkålchips her

At dyrke spire i sin vindueskarm er også en mulighed. Om vinteren er det lyset der primært begrænser dyrkning på vores breddegrader. Vinteren betyder derfor, at vi spiser af vores forrådskammer, hvor de langstidsholdbare knolde og rødder er gemt og hvor havens præservering står på hylerne. Det er også om vinteren at vi dyrker de varme krydderier i maden, som kommer langvejs fra. Men en ting man kan dyrke, er spire eller mikrogrønt. Her jnuar er der igen så meget lys at det kan lade sig gøre – det er også nu man kan begynde at lave sine egne chiliplanter.
Man kan købe spirerkasser, der i lag, gør, at man kan spire flere ting på en gang. Forskellige slags bønner, radiser, rødbede, mezuna, karse, chiafrø, bukkehorn, hvedegræs etc. Man kan også lave en spirebakke selv.

Hvad du skal bruge er ganske enkelt

  • En beholder – emballage bakker, potter, flade glas eller de særlige spirebakker
  • Et vækstmedier- vat, hampmåtter eller såjord
  • Vand – i en forstøver eller lille vandkande
  • Frø

Fordel vækstmediet i din beholder – gennemvand det, til der kan presses vand ud, når man trykker. Fordel frøene tæt på mediet – det handler om at få spire , så de må virkelig gerne være tæt. Fugt frøende på oversiden med forstøveren og dæk nu beholderen af, med husholdningsfilm, en lille glasplade eller et låg. På den måde tørrer frøene ikke ud inden de spirer. Man kan også lade de lidt større frø, som ærter og bønner, stå i vand natten over, inden man sår dem.  Stil beholderen i et sydvendt vinduet. Når kimbladene er kommer frem, kan overdækkes tage af og spirene vandes med bestøveren til man har klippen de sidste af.
Karse spirer hurtigt – og er klar til at spise på 8.dagen – andre frø kan være lidt længere tid om det.
Det er lækkert bruger spire i de klare ramen-ligende vintersupper, på toppen af en pølsemad, blandet med kimchi eller bare i kålsalaten. Det er en tiltrængt sprødhed i en mørk tid.

Så er vi efterhånden kommet så langt hen i sessionen at krydderurterne igen kan hentes i beddene. Lige nu er citronmelissen og mynterne helt vidunderlig og det samme er 2.års persille, koriander og måske bronze fennikel hvis man er heldig. Og de skal ind og på maden – fx sammen med citronskal, salt og snithvidløg og på pizzaen eller på risene. I kogende vand med lidt citronsaft eller hakket og blandet med smør – de klæder alt!

Citronmelissen står især udsat for at blive glemt da den vokser som ukrudt og ikke særlig tit bliver omtalt, men den smager så dejligt!

Her er en god blanding af mynte, citronmelisse og persille kommet i selskab med krydret kikærter, yoghurt, rødløg, tomat, agurk, olivenolie, citron og sesam og serveret til en sød og fyldig kardemommekylling med korender.

 

20140512-201307.jpg

I lørdags var jeg med til åbningen af en byhave i Albertslund. Stemningen var spirende og forventningsfuld – men også en lille smule afventede. Folk stimlede sammen i periferien, og bevægede sig langsom med midten.  I starten, da vi gik igang med de runde betonbede, var det børnene der kom – og et par engageret damer. De tog fat – og ville jorden og det grønne. Det inviterede flere og flere ind. Og så gik det et stærk – jeg kunne næsten ikke følge med – folk kom til og tog fat – og lige pludselig var alle de nye bedde, og endda også de gamle trappebede plantet til, vandet og fyldt med nyt liv. Det blev spist kage og dukket kaffe, mens børn og vokse gik rundt og betragtede den nye plads.  Det samme rum, nu fyldt med spirende liv, og nye muligheder. Historier fra hele verden fortæller, at den her slags haver får lov til at stå ugeneret – det bringer liv og engagement frem hos de fleste. Endnu et fantastisk initiativ og oplevelse. 

 

IMG_3226 IMG_3236 IMG_3248 IMG_3270 IMG_3257 IMG_3239 IMG_3240 IMG_3241 IMG_3270 IMG_3260 IMG_3262 IMG_3247 IMG_3222

Kryddereddiker er en vigtig ingrediens i mit køkken – især sidst på vinteren, hvor de sødlige vintergrøntsager skal have lidt ekstra omsorg

 

Processed with VSCOcam with f2 preset    Processed with VSCOcam with f2 preset

Vi står lige på tærsklen til en fantastisk sæson. Nu higer man også efter friskhed og sprødhed, og jubler over de små bitte skud af mælkebøtter, skvadderkål, ramsløg , der pibler op og vidner om, at mere er på vej. Det er heldigvis tidligt sæson for stenbiderrogn, og lige om lidt, kan der høstes de første vårsalater og tidlige radisser. Men vi må væbne os med tålmodighed, og stadig forsøge at peppe vintergrøntsagerne lidt op så de når i mål.

OG til det kan jeg  anbefale af forberede sig lidt – et års tid i forvejen og fylder depoterne med kryddereddiker.

Jeg bruger rigtig ofte eddike i min madlavning.  ” Det mangler lidt syre” plagiere mine børn mig med, og den er god nok. Jeg hader når der mangler syre og synes ofte, den kunne have brugt lidt mere. Jeg ELSKER også en god vinaigrette, og pøser altid rigelig af den på min salat.

Men man kan hurtig købe sig fattig i gode eddiker, hvis man vil have et stort udvalg. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale, at man lave nogle af dem selv. Jeg laver eddiker når jeg har hvad der skal til, og det er især i forår og sommerhalvåret og meget af det, er fra min egen have. Jeg laver de fleste på æble- eller vineddike, som ikke koster alverden, men jeg har også brugt lagereddike, som virkelig ikke koster meget. OG den kan købes økologisk. Mit næste skridt er at lave min egen eddike af sjatter og most. Det sker, når jeg har fået skaffet mig en eddikemor og derefter må jeg prøve at lagre dem.

Men til en start kan det gøre ret enkelt. Find nogle fine flasker. Rengør dem grundigt og husk at skolde dem. Kom den smaggiver (som også er skyldet) ned i flasken, du ønsker eddiken skal tage smag af. På billedet ovenfor, har jeg krondild, hyldblomst, fuglekirsebær (som jeg havde udstenet – det vil jeg ikke gøre næste gang, da meget smag sidder i stenen) og estragon. Eddiken skal nu stå mørkt og køligt, og gerne et års tid, før den er rigtig god. Men man kan jo prøve sig lidt frem. Jeg tror jeg til sommer vil forsøge mig med fennikel, solbærblade og valnød.

Jeg bruger de forskellige eddiker til mad, hvor de, med deres smag og syre, løfter eller supplerer oplevelsen. Estragoneddiken er helt perfekt til mayonnaise og lette dampede grønsagsretter. Hyld gør det godt i agurksalat og til grønkålsalat. Kirsebæreddiken smagte jeg julemiddagen til med og dildeddiken passer godt til vinterens grønsagssupper.

Nedenstående suppe, blev ekstra god, da jeg havde overlår og underlår + vinger fra en kæmpe økologisk kylling, som skulle koges med, da jeg havde lovet drengene “Pollo og Pesto” pizza dagen efter (Igen et godt argument for at lave madplaner!). Ellers brug hønse eller grøntsagsfond.

 

Kartoffel/porresuppe smagt til med dildeddike og baconfedt

Processed with VSCOcam with f2 preset

1 kilo kartofler

4-5 store porre

Hønsefond eller hel(e) kylling(e stykker) til dagen efter

Kryddereddike (dild eller estragon er god her!)

Lidt fed fløde

Laurbærblade

1-2 fed hvidløg

Hvid peber

salt

God bacon

Kartofler og porre vaskes/skrælles og kommes i stor gryde med hvidløg, lauerbærblade og evt en kornfed kyllings eller hønsefond. Suppler med vand, til det nogenlund dækker det hele.

Kog op, og skum af – (tag kylling op, efter 15min, så den ikke mister al saft og kraft, til måltidet tiltænkt den) – lad resten simrekoge, til det er godt mørt.

Skær, imens suppen simre, en god bacon (evt din egen?) i små tern og steg dem sprøde ved svag varme og stil til side – men gem fedtet!

Fisk laurbærbladne op og blænd suppen, med en stavblænder, til den en fin jævn og cremet i konsistens. Kom en sjat fløde i, til af afgrunde porresmagen. Smag til med salt, hvid peber, baconfedt og dildeddike.

SPIS!

Dagen hvor jeg lavede suppe, var ramsløgene i haven blevet så store, at jeg snitte lidt, til at toppe af med. Det var godt! – Dildeddiken gjorde virkelig også underværker for de vintersøde kartofler og porre.