Skurdørssalget

Jeg har et lille skurdørssalg – “fra Maries have”. Her finder du grøntsager, honning og planter hentet direkte fra min egen eller min families økologiske haver -Man kan betale med penge, men man kan også bytte hvis man selv har gode sager i overskud.

Åbningstiden er når vi er hjemme – og det er vi stort set altid fra kl.17 – men ellers er man velkommen til at kontakte mig her via kommentarfeltet eller på telefon 40515376

Du kan følge med i nyhederne i skurdørsalget ved at klikke her

fra Maries have

Svenstrupvej 14

2700 Brønshøj (meget tæt på Vanløse!)

 

ImageProxy.mvc     ImageProxy.mvc

Hvorfor et skurdørssalg?

Jeg er opvokset på landet. Og på landet og i sommerhusområder, er der tradition for at have små stalddørssalg. På Anholt for eksempel står de alle vejne. Små hyggelige border med marmelader, blomster, æg, honning, kurve, urter og alt den salgs hjemmegjorte ting. Jeg kan næsten aldrig lade være med at stoppe op. Må lige se hvad der er, og købe et glas nylavet solbærmarmelade eller honning. For er der noget bedre end at cykle op ad vejen, med vådt hår og sand på fødderne, og hente solmodne tomater, nye løg og pluksalat, for en lille bod og spise det på en varm sommeraften?

Vi havde også et stalddørssalg på Drejergården hvor jeg er vokset op. Vi solgte kartofler, den gode sort Sava, som vi hele familien tog op i kartoffelferien (aka efterårsferien) og æg. Det var så hyggeligt, når der kom folk forbi og købte. Pengene lagde vi i en skuffe i borgerstueskabet. De skulle gå til den årlige skiferie . En fin måde for os at oplever hvor mange penge der skulle til, og hvad der kunne komme ud af et salg.

Jeg ville dengang gerne udvide slaget. Jeg ville gerne have en rigtig butik, hvor vi også kune  sælge marmorkager, is og marmelader. Men ideen slog aldrig rigtig igennem. Jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre det selv, før eller siden. Og siden blive så i år; her i vores skur på Svenstrupvej. Da vi første gang var ude og se på huset, så jeg det for mig. Navnet opstod helt tilfældigt, for Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF) huserer i skuret fortiden, og jeg ville være sikker på at medlemmerne kunne se forskel på udbuddet. Så skrev jeg “fra Maries have” på et gammelt stykke træ, der lå ude i haven og da jeg satte det op, fik jeg et sug i maven. Fuldstændig som da jeg var barn, og der kom en kartoffelkunde ind i gårdspladsen. Endelige stod det der – mit lillebitte stalddørssalg – nu bare i byen og ved skuret.

IMG_1205

Tanken er at jeg stille ud, når jeg har for meget af noget og annoncerer det via de sociale netværks ( #framarieshave).  Lige nu er det primært krydderurter, og de planter jeg forkultiverede for mange af igennem foråret. Men jeg vil også gerne bytte – tænk hvis man helt kunne komme uden om penge! – så jeg skriver, køb eller byt med noget ligende. Fx et bundt mynter for et bundt persille – en plante for en anden plante osv.

Jeg er, som så mange andre for tiden og forhåbentlig langt ud i fremtiden, optaget af den lokale tanke og et nærhedprincip i alt hvad man gør og især spiser. Det her, er et lillebitte nærlokalt bud. Og jeg er stensikker på, at hvis alle satte ting ud ved deres havelågen, gadedøren, skurdøren eller kantsten, som var i overskud, eller ville bytte med, sælge eller gi væk, kunne vi forsynes os meget tættere på hvor vi bor. Og tænk på hvor hyggeligt og meningsfyldt det ville være. OG til min store glæde opdagede jeg andre fine fine udsalg af plante her i kvarteret.

IMG_1204    IMG_1203

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s