Processed with VSCO with f2 preset

Her i januar er der massere af gode vintergrøntsager – kål, kartofler, rødder og beder. Det er oplagt at lave simre-retter, mos og bagte grøntsager og endnu mere oplagt at bruge massere af varme krydderrier som egner sig godt lige nu.

Men det er alligevel svært ikke at længes efter det sprøde og det friske. Med kål kan man komme langt, hvis man spiser den rå eller kun tilbereder den ganske let.

Se opskrift på sprøde grønkålchips her

At dyrke spire i sin vindueskarm er også en mulighed. Om vinteren er det lyset der primært begrænser dyrkning på vores breddegrader. Vinteren betyder derfor, at vi spiser af vores forrådskammer, hvor de langstidsholdbare knolde og rødder er gemt og hvor havens præservering står på hylerne. Det er også om vinteren at vi dyrker de varme krydderier i maden, som kommer langvejs fra. Men en ting man kan dyrke, er spire eller mikrogrønt. Her jnuar er der igen så meget lys at det kan lade sig gøre – det er også nu man kan begynde at lave sine egne chiliplanter.
Man kan købe spirerkasser, der i lag, gør, at man kan spire flere ting på en gang. Forskellige slags bønner, radiser, rødbede, mezuna, karse, chiafrø, bukkehorn, hvedegræs etc. Man kan også lave en spirebakke selv.

Hvad du skal bruge er ganske enkelt

  • En beholder – emballage bakker, potter, flade glas eller de særlige spirebakker
  • Et vækstmedier- vat, hampmåtter eller såjord
  • Vand – i en forstøver eller lille vandkande
  • Frø

Fordel vækstmediet i din beholder – gennemvand det, til der kan presses vand ud, når man trykker. Fordel frøene tæt på mediet – det handler om at få spire , så de må virkelig gerne være tæt. Fugt frøende på oversiden med forstøveren og dæk nu beholderen af, med husholdningsfilm, en lille glasplade eller et låg. På den måde tørrer frøene ikke ud inden de spirer. Man kan også lade de lidt større frø, som ærter og bønner, stå i vand natten over, inden man sår dem.  Stil beholderen i et sydvendt vinduet. Når kimbladene er kommer frem, kan overdækkes tage af og spirene vandes med bestøveren til man har klippen de sidste af.
Karse spirer hurtigt – og er klar til at spise på 8.dagen – andre frø kan være lidt længere tid om det.
Det er lækkert bruger spire i de klare ramen-ligende vintersupper, på toppen af en pølsemad, blandet med kimchi eller bare i kålsalaten. Det er en tiltrængt sprødhed i en mørk tid.

 

Det der med at lave alt fra bunden er en dejlig og meningsfyldt proces, men man skal huske særligt at lave sine ynglingsting. Og her i huset er fetaost noget vi spiser meget af! Og derfor laver jeg den selv. Fra bundne. Helt fra bunden. Turen ud på landet og ud i stalden, hvor jeg købet den fuldfede gårdmælk direkte fra bondemanden, tilfører osten en helt særlig dimension. Og det gør også at vi smager efter, nyder og spiser op. Og det betyder også, at osten smager forskellig hen over sæsonen, alt efter hvad køerne har spist.

At lave feta er ikke så kompliceret – det kræver dog lidt redskaber som går ud over hvad man normalt har i sit køkken. Dem kan man lave selv, af fx gamle beholder fra græsk yoghurt og købe løbe og lipase på appoteket, eller man kan købe små hjemmemajerrier/osterrier på diverse hjemmeside – det er en god ide at købe et sådan til en start.

Det skal du bruge:

En stor 10l gryde

Et termometer

Osterri – hjemmelavet eller købt

Tykmælk eller syrevækker

Lipase

Osteløbe

Ph-målepinde

(disse elementer kan købes på apoteket eller bestilles hjem på nettet, men ofte findes det hele i det samlet osteri)

En hulske

 

Ca. 1kg feta

8 liter øko/bio gårdmælk (direkte fra bonden, eller fra supermarkedet – forskellen er, at bonden ikke pastoriserer sin mælk – dvs varme den op – det gør jeg heller ikke .)

1 kop tykmælk el 1/2ml syrevækker

3ml osteløbe i 5ml koldt vand

1 knivspids lipase

Saltlage (140gr salt udblødt i 1l kogt vand – nedkølet til stuetemperatur)

 

Mælken varmes op til ca 32 grader ved konstant omrøring. Så tilsættes tykmælk/styrevækker, og gryden sættes væk fra blusset, med låg, så den nogenlunde holder sig varm. Mælken skal nu modne i ca. 30min.

Herefter tilsættes osteløbe og lipase med kort omrøring. Lad nu mælken hvile i 1 time, stadig med låg og evt et par viskestykker på, så den holder temperaturen omkring de 30grader. Nu koagulerer mælken, og efter en time er hele gryden helt jævnt tyknet.

Nu skal mælken skæres, så vallen kan skille fra. Tag en stor smal kniv, og start med at skær fra kanten af gryden, ostemassen, i ca. 2cm tykke skiver, lodret ned. Gentag dette på tværs af gryden, og så igen skåt ned så man tilsidst har skåret 2x2cm trekantet stykker. Det betyder ikke alverden hvordan de er formet, bare ostemassen er skået i nogenlunde 2x2cm stykker. Lad massen hvile i 20min.

Vend kort rundt, så ostestykkerne deler sig lidt, og lad den igen hvile i 20 min.

Tag nu hulsken, og fisk ostemassen over i formene i dit osterri. Her kan man med fordel helde vallen fra med det samme, når den samler sig i bakkerne, da de hurtigt fyldes.

Kom ostemassen helt op til kanten.

Når alt ostemasse er fordelt i formene, kommes net og afløbsbakke på. Efter 10min vendes bakken, over en vasken, og igen efter yderlig 10min. Herefter vendes osten 3-4 gange det næste døgn. Lad vendebakkerne, med osten stå på køkkenbordet.

Efter et døgns venderri ved stuetemperatur, måles nu osten ph- værdi. Optimalt ligger den mellem 4,7 og 4,9, men hvis ostene stadig virker for bløde, kan man lade dem stå nogle timer endnu.

Når fetaosten er klar, kommes den i den stuetemperert saltlage – enten i hele blokke eller skåret som man synes. Hvis man senere vil komme den i en krydderolie, kan man beholde dem i blokke. Osten sætte 1-2 døgn i saltlagen ved stuetemperatur, og herefter skal det på køl.

Herfra kan ostens spises, men smager efter min mening bedst efter 4-5dages modning. Jeg kommer ofte halvdelen af osten i olie og resten beholder jeg i saltlagen. Olien er i mit tilfælde, neutral olie, tilsat rosenpeber, sort peber og tørret timian, men man kan krydder som man ønsker. Husk dog; altid en god hygiejne!

Husk at nyde processen – det er godt når ting tager tid! Læs mere om værdien ved ting der tager tid på Slow Living Workshops 

og så kan det være at det er mozzerella du skal prøve næste gang!

I lørdags var jeg med til åbningen af en byhave i Albertslund. Stemningen var spirende og forventningsfuld – men også en lille smule afventede. Folk stimlede sammen i periferien, og bevægede sig langsom med midten.  I starten, da vi gik igang med de runde betonbede, var det børnene der kom – og et par engageret damer. De tog fat – og ville jorden og det grønne. Det inviterede flere og flere ind. Og så gik det et stærk – jeg kunne næsten ikke følge med – folk kom til og tog fat – og lige pludselig var alle de nye bedde, og endda også de gamle trappebede plantet til, vandet og fyldt med nyt liv. Det blev spist kage og dukket kaffe, mens børn og vokse gik rundt og betragtede den nye plads.  Det samme rum, nu fyldt med spirende liv, og nye muligheder. Historier fra hele verden fortæller, at den her slags haver får lov til at stå ugeneret – det bringer liv og engagement frem hos de fleste. Endnu et fantastisk initiativ og oplevelse. 

 

IMG_3226 IMG_3236 IMG_3248 IMG_3270 IMG_3257 IMG_3239 IMG_3240 IMG_3241 IMG_3270 IMG_3260 IMG_3262 IMG_3247 IMG_3222

Så er det på lørdag d. 20.juli vi for første gang her på Svenstrupvej  slynger honning fra det første stade i vores have – og vi glæder os MEGET. Bifamilien har knoklet rundt i alle haverne i kvarteret siden vi flyttede ind, så der er kommet den dejligste mørkegule blomsterhonning i tavlerne.
Vi slynger mellem kl. 16-17. Man kan komme forbi med sit eget glas og tappe den lune honning direkte fra slyngen. Det vil koste 10kr pr 100gr og man kan max hente 1kg pr familie. KL.17:30 vil der være mulighed for at spise aftensmad med for 100kr per voksen/50 pr barn. Vi laver en ordentlig gryde suppe på sommerens friske grøntsager og et par gode økologiske høns, nybagt brød og hjemmelavet hyldeblomssaft. Tag selv de kolde øl, tæpper og service med. Skriv her om I kommer og henter honning og spise med – så ved vi hvor mange vi skal lave til. Vi ses!

Adressen er; Svenstrupvej 14, 2700 Brønshøj – meget tæt på Vanløse

Billede

IMG_1178

Vi nåede ikke i jorden – sådan rigtig i år. Den skal graves igennem – rødder skal fjernes, og så skal der noget god næringsrig muld og hestemøj på. Derfor er salaten sat i kasser i år. Sammen med hjulkronen, drueagurkerne, løg og lidt kål. Nu må vi se hvor meget kamp om pladsen der bliver. Ellers står der grønkål, rødkål, broccoli og stangbønner alle mulige steder rundt omkring i haven. Egentlig også ret hyggeligt. Vi er jo lige kommet ind i haven..

Det blev helt udemærket og langt bedre end ingenting!

IMG_1364